HØRING OM CHRISTIANIAS GRØNNE OMRÅDER

7. juni 2008 i Den grå Hal, Christiania

REFERAT:

Jens Balsby, SES: Status quo på volden gælder både for SES og for Christiania.

Baggrunden for udviklingsplanen er beskrevet i helhedsplanen for 2004.

Der er registreret en kraftig nedslidning af volden på grund af brug og på grund af selvbyggerhusene.

På trods af byggestoppet var der blevet registreret et forøget antal brutto m2 på volden. Det var afgørende for Christianiaudvalget og det der førte til loven i 2004.

Målsætning for Christianialoven er, at loven skal muliggøre en udvikling af Christiania området, så det kan blive en del af det øvrige København.

Voldanlægget indgår som en del af fæstningsringen, og derfor er den meget vigtig. Staten ejer det område der ligger på Christiania.

Historie

1648 - 1658, stormen på København - derefter blev en udvidelse af forsvaret for København planlagt; en forlængelse af volden syd for Christianshavn.

1682-92 - her udvidede man voldanlægget på Christiania området.

1730 - her ser det ud til, at der er en del træer på volden. Voldkronetræerne var en del af befæstningen.

Tjørnehækkene var en del af forsvaret, de forhindrede fjenderne i at komme ind. Beplantningen var en vigtig del af forsvarsværket.

1850 - volden havde en rekreativ funktion for københavnerne. Derfor førte det til nedslidning af voldene. Fra 1916 og fremefter blev der lavet en reetablering af voldene som parkområde. Der blev etableret en bred sti, der hvor der tidligere havde været tjørne på bærmene.

Prærien - her var dag- og natrenovation. Loppen - her var der skydebane.

1856 - rykker artilleriet ind og opretter kaserne. Fredens Ark bliver opført til at huse mandsskab. Mælkebøttens port - her blev der eksperimenteret med sprængstof, krudt og kugler.

Syd for Fabriksområdet - produktion af krudt og kugler og opbevaring af brændstoffer. Denne opbevaring flytter ud på volden og ud på Dyssen.

1939 - byen udvider rundt om Christiania området og krudtproduktionen flyttes. Herefter ligger bygningerne tomme.

Vision for området er en genetablering under hensyn til den historiske anvendelse. Det er ikke alene 1600 tallet, der ligger til grund for planen, der forsøges at tage hensyn til flere tidsperioder. Kun to små dele af voldanlægget, vil man føre tilbage til 1600 tallet. I nogle områder ved Sølyst, skal der bevares nogle selvbyggerhuse

Med små indgreb i beplantningstætheden vil man kunne opnå en meget stor synlighed. Det er en nuanceret model med plads til mange kulturlag.

Der vil være store dele af voldanlægget, hvor der ikke vil ske store forandring bl.a. på Dyssen. I lokalplansforslaget er der meget få ting, der vil medføre forandringer på volden. Det er udlagt som grønt rekreativt område for københavnerne, der bliver vist hvilke stier der skal være og en forbedring af de stisystemer der mangler en sammenhæng.

Om beboelse står der, at eksisterende lovlig bebyggelse kan opretholdes i fremtiden.

Kulturarvsstyrelsen har åbnet for at kunne diskutere mindre byggefelter i delområde 2 og 3.

Selvbyggerhusene og retssagen - vi afventer udfaldet og må revidere udviklingsplanen efter dette udfald. Detailplanlægningen afventer afgørelsen på aftalen med Christiania.

Den fremtidige forvaltning af voldanlægget - staten ejer voldanlægget og er forpligtet til at genoprete det. Den daglige forvaltning af voldanlægget kan overføres til grundejerforeningen. den daglige drigt kan overføres til et brugerråd der består af BoligOrg, Christiania Fonden og ByggeLab.

Aftalen var at ingen gjorde noget på volden - det har Christiania alligevel gjort, men staten lader være for sin del og afventer udfaldet.

Ole Lykke, Christiania: Fra 1950'erne bliver voldanlægget dårligt vedligeholdt, kasernen var nedslidt da Christiania startede i 1971. Dyssen og Nordområdet bliver først befriet i 1972.

Det er i 1980'erne at selvbyggeriet blomstrer og i slutningen af 1980'erne synes Christiania også at det bliver for meget. Christiania indfører selv et byggestop, og man skal nu have tilladelse

1991 - rammeaftale med staten. Fra 1991 til 2004 bliver der fjernet ca. 40 huse. I 2003 stopper nybyggeriet og der bliver kun lavet til- og ombygninger.

Der er forskellige fortolkninger af status quo.

Rammeaftalen delte Christiania op mellem beboelse og natur, den fastlagde nogle boligenklaver på Dyssen. I 1991 lovede vi at udvikle Christiania som et rekreativt område, det synes vi er gået meget godt.

Reetablering af fortidsmindet -

Line 'Søen' Bjarnhof, Christianias Frie Natur fremlægger situationen omkring forurening af søen. Om søen - forurening, butolisme,

Årsager - bundvending, lav vandstand, manglende vandgennemstrømning.

Trykrøret med kloakvand fra KBH, de begyndte at reparere røret i december 2007, men kom i den anledning til at udlede en del kloakvand. Der kom en ny lækage i foråret og nu er en del af røret blevet filmet, der blev fundet to huller til.

Konsekvensen af slamudslip, det ligger sig på bunden og giver næring til algerne. Der har også været problemer med nogle ventiler i forbindelse med vandgennemstrømningen.

Hvem ejer søen, og hvad er det for et miljø vi vil have?

Jan Burgdorf Nielsen, cand. scient., Center for Park og Natur, Københavns Kommune:

Årsagen til fugledøden - når det er varmt udvikler dig sig bakterier der fører til butolisme - det skete på grund af den meget varme sommer og også andre steder.

Trykledningerne - Københavns Kommune erkendte at de var utætte i juni 2007, det kan ikke udelukkes at de var utætte i forbindelse med fugledøden, men det er ikke sikkert. Videoinspektionen viste to andre svagheder i systemet - de vil blive udbedret til efteråret, de havde ikke delen da det blev opdaget. Til efteråret eller i starten af de nye år, vil den anden trykledning også blive videoundersøgt. Vi håber at der ikke kommer skader i mellemtiden. Det er nødvendigt at sænke vandstanden i den forbindelse, for at indgangene til røret kommer over vander, og for at mandskabet ikke skal drukne. Næste gang vil Københavns Kommune måske lave om på proceduren så det ikke bliver nødvendigt at sænke vandstanden, men vi kan ikke love det. Fuglelivet ser ud til at være på vej tilbage, bundvegetationen er på vej tilbage og strømmen er kraftigere , så det ser ud til at gennemstrømningssystemet fungerer.

Københavns Kommune og SES går ind og betaler et overvågningsprogram, og undersøger om gennemstrømningen kan øges. Vi indrømmer at vi har være langsommelige men det går fremad, og vi er kommet frem til en prise på hvad en forbedring af gennemstrømningen koster 1,5 mio ved etablering og 400.000 for strømmen. Vi vil hellere lave noget der fungere ved tidevandsstanden i stedet for at bruge energi. Vi arbejder på sagen.

Line: Hvem ejer vandet?

JB: Det er SES der ejer vandet..

Dorte: hvorfor ligger man ikke KBHs lort ned i jorden?

JB:Det koster flere hundrede mio, det er et politisk spørgsmål.

Jørgen X-Skur: Udvalg bekræfter, at der er brug for en ny udvikling der ikke kan baseres på den struktur Christiania har i dag.

Helga Nova, Gartner gruppen, Christiania fortæller om gartnergruppens arbejde, voldplejeplanen og visioner for Christianias grønne områder, renovering af stier trapper og volde mv.

Dorte la Cour opfordrer til revolution mod den korrupte regering

Allan Børneeng fortæller om Byggekontorets arbejde. Det giver tryghed, at der bor mennesker på voldanlægget. Der er en balance mellem natur og beboelse, som måske ikke er perfekt, men den er til diskussion.

Mette Pagode, Christiania: Hvad er problemet med at få Christianias holdninger til at mødes med SES holdninger Det er svært at få de to verdener til at forstå hinanden, det er som om man taler russisk til hinanden. På Christiania synes man ikke, at ens livssyn og værdier er blevet mødt med respekt og forståelse.

Den nye regering nedsætter et udvalg der bliver grundlaget for Christiania loven på baggrund af en rapport der er tendentiøs.

Byggestop - der var boligenklaver, hvor der kunne udvides, derfor er det en mangel på respekt og forståelse for det liv vi har haft hidtil.

Udvalget anbefaler en differentieret tilgang til bygningerne, hvor man først fjerner de dårligste huse.

Den tillid Christiania har til SES er meget lille, da så mange huse er uafklarede.

Forhandlingsgruppen fik mandat til et helt og ikke opdelt Christiania.

Bygninger var ifølge rammeaftalen lovlige, men nu siger loven noget andet. Denne problematik blev skilt ud fordi den var for svær at snakke om. Dette er et problem nu, fordi det skaber utryghed.

På trods af flere udmeldinger om at husene på volden er bevaringsværdige på grund af at de repræsenterer en unik bosætning, har staten ikke vært villige til at give sig på dette punkt.

Fremtiden for volden er ikke afklaret - folk er usikre på om de overhovedet kan blive boende, det skal afklares, for at man kan lave en fornuftig plejeplan.

Lokalplanen - SES udmeldte til sidst at der var plads til sjove aktiviteter på voldanlægget. Der skal fortsat være lovlig bebyggelse på voldanlægget og denne skal kunne udvides i mindre grad. Derfor er der en lille anerkendelse af Christiania i lokalplanen. Men der er ikke tillid til den fordi der er så mange ting der ikke er på plads.

EKSPERTPANELET:

Pelle Andersen-Harild, fhv. fredningstekniker i Miljøministeriet:

Tilpasning af tingene - SES plan for området er et ønske om at genskabe et historisk anlæg fra 1600 tallet. Almindelige mennesker har også behov for at få deres historie dokumenteret. Andre folk har brug for naturen. Det er ikke den ide, der ligger i SES planer for området.

Jeg tager tre formuleringer frem:

1. rørskoven fastholdes og plejes, og reduceres til gavn for fuglelivet.

2. Bevoksningen plejes med tæt blomstrende hegn til gavn for faunaen.

Faunaen på Christiania har brug for et område der i så vid udstrækning som muligt får lov til at passe sig selv uden SES indblanding

3. De åbne arealer plejes med en tæt og varieret græsvegetation.

Disse formuleringer er en måde, at få SES plan til at glide ned for almindelige borgere. SES regner med at det vil komme til at koste 30 mio kroner. De penge kunne bruges bedre - fx til at forbedre vandgennemstrømningen. Det er svært at få folk til at holde fingrene fra naturen, jo mere det hele får lov til at passe sig selv jo bedre.

Malene Hauxner, prof. i landskabsarkitektur, Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Center for Skov, Landskab og Planlægning:

Danmark bliver varmere og tørrere, byen er årsag til mange af disse klimaændringer. Fortællinger og bæredygtig omdannelse af landskaber. Håndtering af byens form, brugen former og ting forandrer sig. Landskabet er en fælles arv, faren ved at tilbageføre et landskab til en bestemt tid er at miste.

Landskaber er samfundsmæssige fænomener der altid har en historie og bærer på en samfundsmæssig arv.

Landskabet i KBH bliver altid opfattet som en tom byggeplads, men der findes ikke tomme landskaber, det er genbanker for fremtiden.

Anbefalinger for Christiania - at omdannelses og bevaringsstrategier bør indeholde en vision, betragt ikke Christianias landskab som en byggegrund men som en genbank for fremtiden. Lad de forskellige historiske lag side om side. Landskabet tilhører ikke kommunen og staten, men os alle sammen

Bjørn Nørgaard, prof., billedhugger, fhv. fmd. for Det særlige Bygningssyn;

3 ting i regeringens plan for Christiania anfægter mig - ideologien bag planen - et udtryk der hedder normalisering - der har aldrig været gode erfaringer med politiske systemer der skal normalisere borgerne. Jeg synes ikke nogen ting skal normaliseres i dette samfund, det udvikles gennem mangfoldighed og variationer. Midlet til denne normalisering er en genfredning af voldanlægget - en delvis genskabelse af voldene, det er interessant, hvad det egentlig er man freder. Normalt freder man huse på fredningstidspunktet. Voldene er fredede som de står i dag med hytter og det hele.

Vi har voldrester i tivoli, skal man også ind der og reetablere, og ved statens museum for kunst. Ude på kastellet er der allerede en museal fredning af voldanlægget og det er rigeligt. Christianitterne bør være åbne for hvorvidt voldene trænger til en kærlig plan og lave en plejeplan. Målet er at få knaldet 26.000 etagemeter op ud mod Prinsessegade.

Det er mærkeligt, at man vil fjerne nogle få huse og samtidig bygge så meget, og mene at det ingen betydning får.

Jeg mener ikke man skal bevare Christiania men udvikle det, der er brug for steder hvor man kan eksperimenter med de fysiske rammer for vores boliger. Moderne byggeri er som regel dyrt og dårligt. Christiania kunne være et eksperiment.

Gregers Algreen-Ussing, prof., arkitekt, speciale i restaureringsarkitektur:

Område 3 i lokalplanen - fortidsmindet. Jeg vil stille to forslag til kommunen:

Københavns Kommune er ikke bundet af statens ideologi i forbindelse med Christiania, de er selvstændige

1. område 3 - SES plejeplan, vi lavede omgående en indsigelse mod den, vi var alle enige om at planen var en afstumpet måde at se det historiske på. det er ikke rigtigt når SES bliver ved med at henvise til at man skal tage hensyn til den historiske udformning af voldene. De bygninger der er kommet til senere beriger voldene, og voldene beriger bygningerne. Hvis man går til udlandet findes der eksempler på voldanlæg der er meget bedre bevarede en Christiania. det helt særlige ved Christiania og KBHS voldanlæg er at det ikke findes andre steder, derfor er den nyere historie på voldanlægget meget mere interessant end den gamle. Den indsigelse ligger hos SES og den vil jeg bede Københavns Kommune om at tage stilling til.

2. For de andre områder jeg vil bede Københavns Kommune om at trykke på delete hvad angår byggefelterne der omfatter bygninger på over 200m2. Plusordene i lokalplanen kan ikke realiseres på grund af de store byggefelter.

Merete Ahnfeldt-Mollerup, lærer på Arkitektskolen, Foreningen til Gamle Bygningers Bevarelse:

Der er sket et skred i bevaringsdiskussionen. Nu handler det om at bevare ting der er en del af det danske landskab, og ikke kun store statslige monumenter. Der går hele tiden en immateriel kulturarv tabt. FX prøver man at bevare fritidsfiskerne på Bornholm der giver liv i havnen. Det immaterielle er ligeså vigtigt som det materielle. En anden problemstilling er at der ligger flere lag kultur ovenpå hinanden. Man skal se på hvad der er umisteligt og uopretteligt. Sådan er det også på Christiania - voldanlægget kan genoprettes og der er tusind af dem rundt omkring i Europa, mens Christiania ikke kan genoprettes.

Anne Tietjen, arkitekt og Ph.d.stud. og Svava Riesto, kunsthistoriker og Ph.d. stud., forfattere til bogen, 'Forankring i Forandring':

Det er vanskeligt at diskutere planen fordi den er en fredningsplan der bliver vedtaget af eksperter næsten uden borgerinddragelse. Fredning er normalt ikke til offentlig diskussion. Bog om Christiania og bevaringspraksis - bevaring og udvikling er ikke nødvendigvis en modsætning. Christiania er en alternativ måde at bevare på, man bevarer det historiske spor ved omdannelse, det er dette laboratorium for alternativ bevarelse der er interessant at videreføre.

Hvordan kan vi sørge for at Christiania bliver ved med at være et levende udviklingsværksted der hele tiden forandrer sig. En vej kunne være at etablere et særligt Ca bygningssyn, hvor netop bevaring får en privilegeret rolle. En slags laboratorium på vej mod en dynamisk fredning.

Hans Peter Hagens, arkitekt, fmd. for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse:

Vi vil gerne fokusere på 'de talende huse' som er meget vigtige for en by. Alle kender frelserkirken, rudetårn osv - spændende historiefortællere. Som kontrast til de gamle historiefortællere er det godt med nogle nye. Fx de mange navne på husene -disse små huse er efter vores vurdering i sig selv en turistattraktion. Byer med værdighed og overskud giver plads til eksperimentering og leg som Christiania repræsentere. At skabe kontraster til kassetænkning som vi ser på havnefronten, når man ser lokalplan er vores vurdering, side 11, den form for arkitektur kan gå alle veje - det kan godt udvikle sig til noget godt men også til det modsatte, man skal have en garanti der sikrer at det bliver en smuk og levende arkitektur. I stedet for at fokusere på at fjerne de mange små huse skal man se på dem som en gave.

Christoffer Harlang, arkitekt, fmd. for Det særlige Bygningssyn:

DSB arbejder med fredning, kan ikke selv rejse sager men træffer afgørelser. Har sammen med Kulturarvsstyrelsen indstillet Loppen, Krudthuset og .. til fredning. Når vi freder en bygning sikrer vi at den udvikling ethvert hus har brug for sikrer en . en sikring mod at den voldsomme energi af markedskræfter får en modstand, som handler om at bygninger repræsenterer vores forgængeres syn på verden. De fredede bygninger skal leve videre i canitternes varetægt. Christiania - der foregår tre ting der har betydning for mit arbejde - der foregår et socialt eksperiment der har betydning for hele samfundet - en vedligeholdelse af en håndværkerkultur der er forsvundet i resten af samfundet - en arkitektonisk udvikling, der giver nye billeder på hvordan vi kan transformere gamle huse til et nyt funktionsindhold.

Jane Lytthans og Poul Cohrt, Christianshavns Lokalråd:

Ønsker for fremtiden - afveksling rekreation og bevarelse af alle kulturlag. Voldanlægget skal være plejet men ikke overfriseret - fingrene væk fra volden

Volden udgør en grøn lunge der skal opsuge trafikforureningen, tilgængelighed og oplevelsesrigdom er vigtigt for christianshavnerne. Lokalrådet synes volden skal udvikles på samme måde som hidtil.

Hanne Leni Andersen, Netværket for Bevarelse af Christiania som Grøn Bybiotop:

Christiania er et eksperimentarium for en Bæredygtig udvikling. Borgerinddragelse.

Ellen Højgaard Jensen, by-geograf, dir. Dansk Byplanlaboratorium

De offentlig rum man kan mødes i bliver færre og færre, det skyldes kommercialisering af byens rum, eller at de lokale beboere modarbejde opsætning af bænke osv. CA har mange offentlige rum man kan mødes i, man vi skal sørge for ikke at privatisere for meget og lukke området om sig selv. Man skal også arbejde for at Christiania ikke bliver for opsplittet.

Jacob Reddersen, tidl. christianit:

Grå Hal blev flyttet til Christiania, fordi heste var den største trækkraft på det tidspunkt. 1976 - Københavns Kommune ville bygge nogle rækkehuse og Refshalevej skulle gå igennem volden, det blev reddet af fredning. Da vi selv havde magten synes folk alligevel at der skulle bygges på voldanlægget, indrømmer selv at have bygget og indhegnet.

Afskafning af fredningsloven i slutningen af 80'erne, og erstatte den med en slags aftalestyring. Christiania har liget tæt op af at bryde en aftale op til flere gange -der er en konflikt mellem lysten til at være entreprenør og styring

Lars Barfoed, MF, konservativ Christiania ordfører - vil gerne kommentere Bjørn Nørgård. Normalisering er noget galt noget, jeg er fuldstændig enig, er det virkelig rigtigt vi har brugt det ord. Jeg er imod normalisering hvis det skal forstås som at alle skal være normale eller ens. Jeg går ind for mangfoldighed og personlig frihed og ret til at være forskellig. Der er grænser for politik, politikere skal ikke regulere alting. Det jeg er optaget er at der er værdier i vores samfund vi skal bevare men der skal også laves forandring for at bevare værdierne. Der er masser af vigtigt værdier i Christiania, samfundets udviklingsafdeling. Men det skal ske i balance med resten af samfundet, Christiania er også en del af et større fællesskab, som Christiania også skal respektere. Men det er en svær balance i forhold til Christiania - jeg bryder mig ikke om at politiet ikke her kan komme ud og sørge for at loven bliver overholdt ligesom andre steder i samfundet. Christiania skal være i balance med det omgivende samfund. Der skal skabes en afklaring så tingene kan fungere i en balance og få en plads i samfundet som alle kan leve med. Det er en fejl hvis der står normalisering i loven. Der er nogle rammer som politikerne skal bestemme indenfor . jeg er her for at lytte til eksperterne, jeg har lyttet meget både i går og i dag, voldterrænet og naturen, jeg har lyttet meget til at der skal være grænser for hvor velfriseret det skal være. Der skal være plads til forskellige rum og forskellige oplevelser.

Monica Thon, MBR (R):

Vi ønsker i skal blive enige -vi vil glæde os til at arbejde sammen med jer, vi glæder od til at der kommer orden på om i stemmer ja eller nej. Vi kan ikke bestemme hvordan der skal bygges , det er ikke os der er grundejere, der er regler for den slags ting. Vi vil se på de høringssvar der kommer og så lade processen køre derfra.

Pernille Frahm, MF (SF):

Jeg mener også det er uacceptabelt at politiet ikke kan komme her, men jeg tror ikke at folk opfatter at politiet kommer som de kommer andre steder. Der er et skred i måden at bruge begreber på. før skulle man sikre Christianias særlige struktur i samspil med samfundets regler. Normalitetsbegrebet der er blevet stadig snævrere er ikke rigtigt slået igennem herude. Det er vigtigt at man her kan gå ind i 'et andet rum'. Kan vi som politikere leve med det. Vi får et stadig snævrere normalitetsbegreb i dette samfund, der er en stærkere holdning til at man kan blande sig i hvordan folk lever og opfører sig langt uden for lovens rammer. Der er nogle autoritære tendenser der bliver stærkere i disse år. Blandt eksperter er der en større åbenhed overfor rummelighed.

Line Barfod, MF (Ø):

Regler skal være sensitive som tager højde for at man kan være mennesker, der skal være plads til at man kan udvikle sig. Vi skal have mangfoldighed og ikke normalisering. Skal Christiania fortsætte skal det være på en måde så man kan udvikle sig. Vi skal ikke bevare et særligt dyreliv hvis vi ikke bevarer menneskelivet. Den nye regering ville afskaffe det fællesskab der er her, det der gør Christiania farligt fordi det ikke er pengene der er det afgørende. Der var en bred opbakning, og hvis den skal opretholdes skal vi fastholde at Christiania er fællesskab der bygger på andet end penge. Jeg håber at Christiania bliver diskuteret som et fællesskab fremover,

Spørgsmål og svar:

Fredning: kan man forestille sig et kompromis - genopførelse af det lille skur hvor kollaboratører blev likvideret og volden lige bagved, kan man ikke nøjes med det.

Kan man konvertere Grå Hal til noget andet ?

Det spørger man Kulturarvstyrelsen om, det er der ikke noget unormalt i.

Fredede steder kan godt få en ny funktion, hvor Kulturarvsstyrelsen er gået ind sammen med brugerne og er blevet enige om en ny funktion. Vi freder for fremtiden ikke for fortiden.

Hvorfor har i ikke søgt om at frede voldanlægget - der er så ikke noget med udvikling eller tilbageføring til tidligere perioder.

Har man gjort sig tanker om trafikken og Christiania ?

Lokalplanen tilfører nye boliger der sikkert medfører flere trafikanter, det er ikke sikker Christianshavnerne kan leve med det.

Jørgen X Skur: Den udbredte opfattelse af cykelruten - vi prøver at lave muligheder for hvordan man kan lave en gennemføring, men det er ikke populært, da en cykelrute vil virke forstyrrende for det rekreative, der hvor ruten skærer igennem Christiania.

Susanne Krigslund - 24.000 m2 er ikke i sig selv det der vælter læsset i Christianihavns området, men hele trafiksituationen er et svært puslespil

Kan samfundet lære noget af Christiania ?

Lars Barfoed: Der er ingen tvivl om at samfundet kan lære noget af Christiania, men det betyder ikke at der ikke er nogen udenfor Christiania der kan lave noget fornuftigt

Kan i give mig en god grund til hvorfor der skal bygges så meget på Christiania?

MM: det ville være godt hvis flere mennesker der brændte for Christiania kunne flytte ind, men derfor mener jeg ikke at det nødvendigvis behøver at være 24.00 m2

Til Balsby, lærer du ikke noget af eksperterne? Fjernelse af huse og begrænset nybyg i delområde 3, det hænger ikke helt sammen.

JB: vi har ikke arbejdet på planen siden sidst, fordi der ikke er sket noget i rammerne for planen, vi holder os til den status quo der står i aftalen, og kan derfor ikke indarbejde alle de gode ideer vi har fået fra folk rundt omkring.

Hvad glæder SES sig til at komme i gang med?

JB: Jeg glæder mig til at komme videre med udviklingsplanen, når vi har en fast aftale, indtil da gør vi ikke noget. Begrænset nybyggeri - Kulturarvsstyrelsen har tilkendegivet at de vil se på konkrete projektforslag i delområde 3. Spørgsmålet omkring selvbyggerhusene bliver afgjort af retten.

Spørgsmål til Gregers Algren Ussing om byggeri på max 200 kvm.

Københavns Kommune vil ikke bruge forslaget - Røde Sols Plads der er forslået et byggeri på 8 etager, det er Københavns Kommune der har magten og mulighed for at lave en anden plan her, det er ikke staten der kan det. Lokalplaner er dårlig fordi den ikke vover et mere problematiserende forhold til nybyggeriet. De samlede m2 er pålagt fra staten, man må kunne omgå det på en eller anden måde.

Monica Thon R: Byggefelterne er en opgave vi har fået staten er bygherre, men der kan laves om på udformningen

Spørgsmål til Balsby: Årsagen til udviklingsplanen et øget bygningsvolumen, der ikke stemmer overens med virkeligheden, har I trukket det fra der er revet ned. Hvorfor reagerede i ikke på det der sket med søen i 2006 når I nu er ejere?

JB: helheds og handlingsplan for Christiania området - en opgørelse over m2. Lovlig bebyggelse, det bliver afgjort i en retssag. Først i 2008 fik vi en orientering om lækage på Norddyssen, når vi bliver orienteret reagerer vi så hurtigt som muligt.

Nikolaj: Høringen har været præget af embedsmands - agtige forsøg på at sige - vi holder os bare til aftalen, vi venter på retssagerne - det lyder som nogle politikere der forsøger at skyde ansvaret fra sig. Det er i allerhøjeste grad et politisk spørgsmål, derfor skal politikere og embedsmænd holdes fast i at spørgsmålet omkring volden er politisk.

(ref. v. Sonja Jacobi, Christiania)