Et skridt frem - og to tilbage

Gregers Algreen-Ussing, arkitekt, professor

Tak for invitationen - og det tilsendte udkast til en ny lokalplan for Christiania.

For nu at sige det kort, vi har fået 3 til 5 minutter, så forekommer det mig at Lokalplanen er endt i en blindgyde. Det kræver en lille indledning.

I 2006 drøftede Det Særlige Bygningssyn (DSB) hvad man kunne tænke sig at frede på Christiania. 15 år tidligere havde Per Stig Møller som Miljøminister underskrevet en bevarende lokalplan, hvor mere end 60 bygninger og områder var erklæret bevaringsværdige, herunder over 20 bygninger som fredede. På baggrund af nye omhyggelige registreringer af kulturmiljøer og samtlige bygninger i Christiania, nåede DSB frem til, at man ville indstille 58 bygninger til fredning, herunder en del, der indgik i værdifulde lokalt bestemte sammenhænge. Christiania blev af DSB anset for eet sammenhængende kulturmiljø, som måtte behandles under et og foreslog, at der i dette øjemed blev dannet et ”særligt Christiania bygningssyn”, som havde mandat til at foreslå Kulturarvsstyrelsen (KUAS) og kommunen hvilken udvikling man kunne tænke sig kunne støtte dette kulturmiljø. DSB indstilling til Kulturministeren var enstemmig og kan læses på KUAS' hjemmeside, hvor DSB's bilag til indstillingen desværre er fjernet.

KUAS afviste bygningssynets indstilling og fastholdt en tidligere aftale med Slots- og ejendomsstyrelsen (SES). KUAS argumenterede for, at man langt bedre kunne beskytte og udvikle Christiania efter DSB's ønsker gennem en bevarende lokalplan, og fastholdt, at der kun skulle fredes 11 militærbygninger. Men ved et møde med kulturministeren i foråret 2007, roste han det grundige arbejde og bad DSB om at fremsende sin indstilling til Københavns Kommune, hvilket blev gjort samme dag til Ritt Bjerregaard personligt.

Resultatet foreligger nu i skitseform fra kommunen, hvor hverken DSB's omfangsrige indstilling er refereret eller optræder i lokalplanens litteraturliste, ej heller den kritiske indsigelse, som det samlede bygningssyn sendte i anledning af SES's Udviklingsplan fra 2006. Indsigelsen pegede på, at både voldanlæggets landskab og de nye bygninger berigede hinanden.

Der findes mange andre voldanlæg både i Skandinavien og i resten af Europa, som har bevaret denne landskabsform, men det helt særlige i Københavns tilfælde er, at den netop er blevet tilført nye, eksperimenterende bygningsformer og tiltrådte stier på tværs af den militære orden.

Hvilket man i øvrigt kan læse sig til i KUAS publikation fra 2003, før der gik politik i styrelsens indstillinger (udtrykt i det bilag, som er fjernet fra DSB's indstilling).

I den aktuelle lokalplan står der meget lidt om område III - det såkaldte fortidsminde. Jeg vil foreslå, at København Kommune tager udgangspunkt i den omhyggelige og indsigtsfulde indsigelse som DSB indsendte til SES i 2007 for sin detaljering af område III, i stedet for at puste de fleste nye bebyggelser ud af voldene. I lokalplanen står der jo på side 17, at SES er villig til en dialog.

For nu at sige det kort, så tager det foreliggende lokalplanforslag ikke hensyn til de udviklingsperspektiver som DSB har udtrykt, men er tværtimod en plan, hvis perspektiver vil normalisere Christianias kulturmiljø, så det ikke vil adskille sig fra de tendenser, kommunen har lagt for mange andre lokalområder i byen. Lokalplanens områder I, II og IV behandler jo i højere grad bebyggelsen og dens fremtid. Man bliver nærmest kvalt i gode hensigter. Alle disse plusord kunne passende være sat som betingelser i de lokalplaner, der er lagt for Ørestad, Fælledpark eller havneområdet.

Men i Christiania er de allerede praktiseret på deres skæve måde. Så hvorfor denne lokalplan?

Kvælningen har to sider.

Den ene er, at alle disse aktiviteter skal indsættes i planlagte forudsigelige rammer, som forhindrer den lokalforankrede proces (en af plusordenen), der er det karakteristiske ved kulturmiljøet i Christiania.

Den anden side af kvælningen er de massive byggefelter for nyt byggeri, som giver det bestående kulturmiljø iltmangel. Det er vel den politiske hensigt, som kommunen her understøtter.

Lad mig i denne korte og noget firkantede fremstilling tage Røde Sols Plads:

7.500 m2 - det er ca. 100 lejligheder.

8 etager op i luften - det er ca. 33 meter lige ved siden af børnehaven (side 35).

Kan Københavns Kommune ikke tænke på andre byggeformer end højhuse og Ørestad, som nu åbenbart planter et ben i dette hjørne af Holmen. Og dette byggeri bliver næppe bygget gennem lokalt forankrede processer - men af typer som Don Ø.

Det er det andet forslag jeg har til Københavns Kommune. At bruge delete knappen på alle byggefelter på over 200 m2 etageareal. Det vil skabe mulighed for at praktisere nogle af de mange plusord i dette unikke område af København.

gau