TELEGRAM: Christiania i offensiven for at legalisere cannabis

------------------------------------------------------------------------------

Af Ole Hoff-Lund, Ritzaus Bureau - 19.4.03

De opsigtsvækkende plakater er allerede begyndt at præge det københavnske gadebillede. På en baggrund af grønne hampblade lyder spørgsmålet med store typer: Hvorfor skal medicin være forbudt?

Billedet på plakaten viser en brun medicinflaske fra Løvens Kemiske Fabrik. Cannabisol, står der på den, og den indeholder et ekstrakt af biologisk virksom Cannabis Indicae, som er hampplantens latinske navn. Cannabisol holdt sit indtog på de danske apotekers hylder omkring 1935 og blev solgt frem til begyndelsen af 1960'erne som smertestillende naturlægemiddel.

Men så kom forbudstiden skyllende fra USA ind over Europa, cannabis (hash) kom på den sorte liste sammen med en lang række hårde narkotiske stoffer, og hampplantens lægende egenskaber blev trængt i baggrunden af moderne medicin og vore dages lykkepiller.

I disse dage er Christianias Kulturforening i færd med at sende plakater ud til de omkring 350 apoteker og apotekerudsalg i hele Danmark. Det sker i et forsøg på at sætte skub i debatten om legalisering af hash og cannabisprodukter.

Plakaten hænger allerede på hoveddøren til Christianshavns Apotek, og apoteker Hardy Madsen sammenligner cannabislovgivningen med abortlovgivningen og legaliseringen af hasardspil gennem statsmonopolet Dansk Tipstjeneste.

- Hverken abort eller hasardspil kunne man forhindre, og det var kriminelle, der tjente på det. Så legaliserede man det i stedet. Alle kan få fat i hash, og de, der tjener på det, er rockere og andre kriminelle. Det er for dumt. Man kan lige så godt frigive det under kontrollerede former, siger Hardy Madsen, der understreger, at han aldrig selv har prøvet at ryge hash.

Han tilføjer, at sundhedsmyndighederne har placeret cannabis i en helt forkert gruppe af euforiserende stoffer sammen med blandt andet heroin, og at det sandsynligvis skyldes amerikansk pres for at få forbudt cannabis, da forbundspolitiet efter ophævelsen af alkoholforbudet i USA i 1930'erne stod med en tusindtallig skare af arbejdsløse politifolk.

- Det er helt hen i vejret, at cannabis er placeret i den gruppe. Der hører det slet ikke hjemme, siger Hardy Madsen, der kan huske Cannabisol på apotekets hylder i sin elevtid.

Så sent som i sidste uge fremsatte Enhedslisten et forslag i Folketinget om at frigive cannabis til medicinsk brug til eksempelvis sclerosepatienter og folk med kræft og aids. Enhedslistens forslag har støtte fra SF, mens resten af Folketinget fortsat kvier sig ved at slække på et forbud, som de frygter vil sende et forkert signal til den yngre generation, selv om ingen så vidt vides er døde af at ryge hash, mens tusinder dør af alkohol hvert år.

Ifølge patienternes egne beretninger har brugen af cannabis ikke bare en smertestillende effekt - det fjerner også kvalme og skærper appetitten. Fra en række sclerosepatienter forlyder det, at cannabis fjerner de voldsomme og smertefulde kramper og i det hele taget formindsker sygdommens symptomer.

- Der er patientgrupper, der føler, at de har brug for cannabis. I dag kan nogle af dem få et lignende stof - Marinol - i tabletform, som koster omkring tusind kroner for en pakke. Og det er reelt ikke andet, end det hash du kan købe på Christiania. Man burde lave en ny receptgruppe for naturlægemidler, hvor eksempelvis cannabis kunne indgå, siger Hardy Madsen.

For christianitterne er det ikke bare et spørgsmål om at legalisere cannabis til medicinsk brug. Allerhelst ser christianitterne en fuldstændig legalisering af den udskældte plante, fordi det ville løse en række problemer for christianitterne på samme tid.

Sidste år i april stillede VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti et ultimatum til Christiania, der i al sin enkelhed lød på, at christianitterne skulle sørge for en normalisering af området i løbet af et år, og at hashsalget skulle være mindre synligt. I modsat fald ville det få konsekvenser for Christianias fremtid.

Tiden er udløbet, og i disse dage taler christianitterne meget og længe om, hvad der nu skal ske. Om politikerne vil gøre alvor af truslerne og rydde fristaden til fordel for nye boliger på en af byens bedste byggegrunde.

Synligheden af hashmarkedet har hashsælgerne i Pusher Street selv forsøgt at gøre noget ved. Med vanlig sans for skæv humor har de hængt militære camouflagenet op over alle hashboderne, så de er mindre synlige, og for nylig nedlagde de arbejdet i tre dage, så trængende hashkunder måtte søge andre steder hen for at skaffe deres rygeklump.

Det skulle symbolsk vise omverdenen, at man uden for Christiania nemt løber ind i tilbud om andre og langt hårdere stoffer som heroin, amfetamin og kokain, hvis man skal skaffe hash i eksempelvis Istedgade eller i de forbudte hashklubber.

Men christianitterne har to gode argumenter på hånden. Det ene er, at christianitterne ville begå selvtægt ved at forsøge at stoppe hashsalget.

Det er trods alt kun en meget lille del af beboerne, der er involveret i salget af hash og pot, og det må være politiets opgave at stoppe det, siger christianitterne.

Det andet er, at Christiania siden 1979 har haft ubetinget succes med at adskille hash og hårde stoffer, og selv Københavns Politi måtte i sidste uge erkende, at de aldrig har beslaglagt hårde stoffer på Christiania.

Skuespilleren Britta Lillesøe, der har boet på Christiania siden starten i 1971 og er med i Christianias Kulturforening, mener, at fristadens løsning på hashproblematikken er den for tiden mindst ringe, og at cannabis burde legaliseres fuldstændig både som medicin og rusmiddel.

- Det kan undre mig, hvorfor de ansvarlige politikere ikke for længst har set hvilken guldgrube, der ligger foran dem ved at beskatte cannabis på samme måde som alkohol og cigaretter. Det er derfor, vi foreslår et reguleret salg af cannabis under kontrollerede forhold, så det bliver adskilt fra de hårde stoffer. Men hvis det ikke er muligt, så kunne man i første omgang give cannabis fri som den medicin, det jo også er, siger Britta Lillesøe.

/ritzau/