√
√
Afholdtes i DEN GRÅ HAL,

FRA ANDERS DAHL

Students for Sensible Drug Policy, SSDP

 

1. SSDP står for Students for Sensible Drug Policy. Det er en international studenterorganisation, som blev stiftet i 1998 i USA. Hovedkontoret ligger i Washington D.C. og der er en masse afdelinger fordelt over hele USA og så er der 16 afdelinger fordelt over resten af verden heriblandt Danmark.

2. SSDP Danmark blev stiftet i oktober 2015, altså lidt mere end et år siden. Vi var 4 personer på daværende tidspunkt. I dag er vi 10 aktive medlemmer, og er vi modtagelig for flere.

3. Vi er et tværfagligt fællesskab, som søger at engagere studerende i drug policy og i udviklingen af viden på området. Vi er hverken for eller imod brugen af stoffer, men mener at samfundets resurser ikke bliver forvaltet optimalt igennem forbudspolitik. Derudover mener vi, at der er en lang række utilsigtede og meget negative følgevirkninger tilknyttet forbud som fx stigmatisering af brugere, barrierer for forskning og dermed udvikling af politik baseret på videnskabelighed.

4. Vi prøver på at etablere en platform for unge og særligt studerende og give dem både en stemme i debatten, men også et sted hvor deres faglighed kan få en anvendt relevans. Indtil videre har vores medlemmer bidraget med artikler og vidensdeling. Og sidste år producerede vi tre korte infofilm om syge mennesker, der bruger cannabis som medicin. De blev delt gennem vores facebookside i forbindelse med Alternativets beslutningsforslag omkring medicinsk brug af planten. Videoerne gik viral, langt mere end forventet, og blev set af mere end 200.000 personer. Det fortæller lidt om hvor stor interesse der er for de her emner og måske også et stort behov for viden.

5. Alt hvad vi har foretaget i SSDP hidtil, er selvfinansieret og baseret på frivilligt engagement. Det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger. Fx er vi kun 10 medlemmer med varierende engagement på grund af specialeprojekter og andre studieforpligtelser. En har skrevet om medicinsk cannabis i Californien, en har skrevet om at skabe meningsfulde psykedeliske oplevelser. Endeligt er en af vores medlemmer ved at skrive speciale om brugen af ayhuasca. Alle tre er eksempler på potentialet for at udvikle et samarbejde mellem SSDP, uddannelsesinstitutionerne og forskellige relevante aktører, således at projekter i SSDP kan udgøre eller kombineres med studieprojekter. Den vedhæftede film er et glimrende eksempel på, hvordan engagementet i SSDP kan have studiemæssig værdi. Filmen har nemlig været en del af Jonas Agersøs bachelor projekt på Journalisthøjskolen:

https://www.youtube.com/watch?v=KAH_XfP8Ssk