Helle Nielsens grundlovstale

Tale til Minoriteternes Grundlovsdag 2014

af Helle Nielsen

Fmd. Landsforeningen Lediges Vilkår (LLV)

 

Tak fordi jeg som formand og medlem af bestyrelsen i Landsforeningen Lediges Vilkår får lov til at tale her på Minoriteternes Grundlovsdag.

Ledige og folk på overførselsindkomster har fået meget trange kår gennem de senere år. Dagpengeperioden er gået fra at være uden loft tilbage i 70`erne til gang på gang at bliver forkortet, så den nu er på bare to år. Optjeningsperioden er blevet forlænget fra et halvt til et helt år. Hvilket gør, at det er næsten umuligt at tjene op til en ny dag-pengeperiode i disse tider med høj arbejdsløshed. Men ikke nok med, at der sket alle disse forringelser,

så er synet på ledige, kontant-hjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere m.fl. blevet ganske anderledes. Fra at være nogle man skal drage ekstra omsorg for, bliver disse grupper i dag kaldt nassere og folk uden moral.

 

Ledige og kontanthjælpsmodtagere gider ikke arbejde, de vil hellere ligge hjemme på sofaen og drive den af. Afstanden fra en minimumslønning op til en kontanthjælp er ikke ret stor. Det kan derfor ikke længere betale sig at arbejde, mener nogen.

Nu er det lige pludselig den hårdt arbejdende middelklasse. De der står op og smører 6 halve med leverpostej og trækker i den blå kedeldragt, der nu er samfundets ofre. Men selvfølgelig kan det betale sig at arbejde. Det er altså ikke særlig fedt at være på offentlig ydelse. En kontanthjælp ligger på ca. 10.500 og altså noget mindre end en overenskomstmæssig mindsteløn.

Men det drejer sig jo ikke kun om cool cash. Der er også de ikke materielle goder. Såsom fællesskab med kollegaer, øget selvværd, faglig stolthed m.m.

Mange arbejdsløse undgår at bevæge sig ud i sociale sammenhænge, fordi de frygter spørgsmålet ”Og hvad laver du så?” Underforstået hvad er dit job?

De arbejdsløse føler sig mindreværdige, fordi i vores samfund er du kun noget, hvis du har et fedt job og en fremadskridende karriere. Der er desværre sket en kraftig individualisering, som gør, at den arbejdsløses syn på sig selv også er forandret..

Hvor det førhen var et samfundsproblem, at der ikke var noget arbejde, føler de arbejdsløse nu, at det er helt deres eget problem, at de er arbejdsløse. De føler sig meget isolerede.

Tilbage i 70èrne og 80èrne kunne man samle mange folk til demonstrationer mod arbejdsløshed og forringelser. Nu kan vi dårligt samle 20 mennesker.

Dengang var der en anden form for solidaritet. Det var ikke kun den lediges eget problem, at han var arbejdsløs. Det var også fordi, der var for få arbejdspladser.

 

Der mangler i høj grad også arbejdspladser i dag. Der er skåret ca. 30.000 stillinger væk i det offentlige, og samtidig har de private arbejdsgivere opsparet mia. af kr. Måske var det en ide, at virksomhederne begyndte at investere nogle af alle de mia. i nye arbejdspladser.

Måske var det også en ide, at det offentlige begyndte at ansætte flere pædagoger, sosu-personale, lærere m.m. Dette til gavn for beskæftigelsen, men også for vores børn, ældre og syge.

Dette glemmer regeringen, når de gang på gang råber op om, at det skal kunne be-tale sig at arbejde. Og at man skal yde før man kan nyde. De arbejdsløse skal have mere uddannelse. Men mere uddannelse hjæl-per altså ikke, hvis jobbene ikke findes bagefter.

Imens får virksomhederne og også de offentlige arbejdsgivere erhvervstøtte i form af ledige, som arbejder på arbejdspladser under slavelignende forhold. De arbejder i støttede stillinger, såsom ulønnede praktikker, løntilskud og nyttejob.

 

En kontanthjælpsmodtager i en ulønnet praktik eller i et nyttejob tjener ca. 65 kr. i timen, når man omregner hans kontanthjælp til en fast timeløn. Og så er den almene dansker dybt forarget over arbejdsgivere, der underbetaler østarbejdere. Hvad sker der lige med vores egne ledige samfundsborgere?

Kontanthjælpsmodtageren har ikke ret til optjening

af dagpenge og feriepenge, og der er meget lidt udsigt til at få arbejde efterfølgende. I Randers, hvor jeg kommer fra, er denne form for ansættelse meget brugt i dagligvarebutikkerne.

Men også i det offentlige bruger man disse støttede ordninger. Jeg er selv uddannet pædagog. Indtil for ca. 3-4 år siden var der masser af vikarstillinger. Men nu er der ingen, simpelthen fordi man bruger folk i løntilskud eller ulønnet praktik. Og det selvom det er meget ulovligt. Den aktiverede ledige skal altid være ud over norme-ringen.

Men ikke kun de arbejdsløse har uværdige forhold. Sygemeldte ryger ud af systemet efter ½ år og kommer på kontanthjælp, hvis de så ellers er berettigede til det. Du skal efterhånden være nærmest dødende for at for få perioden forlænget.

Det er blevet næsten umuligt for folk under 40 at få førtidspension. Folk venter og venter, i for nogens vedkommende, op til flere år på at få at vide om de kan komme i fleksjob eller få førtidspension. I mens skal de leve af kontanthjælp. De bliver så sendt ud i det ene resursejob og arbejdsprøvning efter det andet, i et forsøg på at finde bare den mindste lille arbejdsevne.

Men hvad vil man arbejdsprøve dem til? Til et arbejdsmarked hvor jobbenene ikke eksisterer, fordi man for at sparet dem væk og i stedet har ansat folk i støttede ordninger. Det er galimatias!

Jeg mener, vi skal indrette vores arbejdsmarked på en hel ny måde. Det kan ikke væ-re rigtigt, at folk i 30èrne plus minus er de mest attraktive på arbejdsmarkedet. Det er i det tidsrum hvor folk stifter familie. Børnefamilier løber med tungen ude af hal-sen, for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Samtidig med at folk fra sidst i fyrrene går arbejdsløse. Hvem var det, der fandt på betegnelsen det grå guld? Det er vist nærmere ældrebyrden.

Samboende rammes af den gensidige forsørgerpligt. Nu bliver det ligefrem legalt at melde hinanden, at løfte dyner. Familier splittes op for at overleve.

Lad os dog dele arbejde det arbejde der er. I gennem de sidste 100 år har antallet af personer i arbejde været ca. 50 % plus minus. Det er den også i dag. Så det er jo helt gak gak i den grad at jagte folk uden for arbejdsmarkedet.

Jeg kunne sagtens tale længe om, hvordan vi kunne indrette et samfund med mere medmenneskelige værdier og at vi er ved at slide kloden op i vores iver for at skabe mere vækst. Men det må blive en anden gang.

Tak for jeres tålmodighed.

 

Helle Nielsen

Fmd. Landsforeningen Lediges Vilkår

˛
DSC1109HelleNielsenfraLLV
˛ DSC1109HelleNielsenfraLLV