√

 

MORTEN FRA TV-GLADS TALE - 5. juni 2012

 

Kære Grundlovsgæster

- Denne tale er fra mange af mine kolleger på TV-Glad

 

 

Hallo alle?

Skal der kysses nu?

 

Hvad står der egentlig i Grundloven?

Den personlige frihed må ikke krænkes.

Det vil sige at vi har frihed til at kysse hvem vi vil

– og hvor vi vil og hvordan vi vil?

Så længe den vi kysser også gerne vil kysses!

 

Der står også, at alle har lov til at udtale sig og offentliggøre sine tanker.

Her er nogle af vores:

Helle Thorning – det går lidt op og ned med dig –

endelig en statsminister der ikke hedder Rasmussen –

men hold nallerne fra helligdagene – eller vi tager jeres kaffe!

 

Der skal gang i samfundet – men hvordan ??

Der er mange der i øjeblikket fortæller os hvad vi skal

eller hvad vi ikke skal.

Vi må ikke ryge eller drikke eller spise for meget

Vi må gerne arbejde mere og løbe hurtigere –

både på arbejdet og i fritiden.

Så i stedet for at dø af rygning og druk –

kan man nu dø af stress.

Er det sådant et samfund vi vil ha?

 

Og hvordan er det vi så skal være - som borgere i vores samfund?

 

Jeg er grundlovstaler – hvad er I?

Her på Minoriteternes Grundlovsdag

er det vigtigt at vi kigger på os selv

og fortæller hvad det er VI vil og hvad VI tænker.

 

Vi har i hvertfald ikke tænkt os at tie stille –

ligemeget hvad de end finder på inde i folketinget.

 

Og lad os nu se – om der er Grundlovsdag næste år

eller om det er blevet til endnu en arbejdsdag.

God grundlovsdag – nyd den mens vi har den.