CANNABISPLANTEN

v. Britta Lillesøe, Gert Nørup, Arne Juergensen og Klaus Tuxen

Cannabisplanten har i mere end 3000 år fungeret som en anerkendt og skattet kulturplante med utallige egenskaber. Den kan bruges til mange ting: Medicin, reb, hampetøj, hampesko, hampeolie, hampeslik, hampesæbe, hampeshampoo, kropsolie, kosmetik, tasker, hampegarn, knapper, smykker, hampeøl, hampesodavand, papir, isoleringmåtter, strøelse, dyrefoder, mel, frø til knas, olie til madlavning, karosseri og indtræk til biler m.m.m.

(Det skal bemærkes, at frøene ikke er euforiserende). I dag er planten mest kendt for sin smertestillende, muskelafslappende og euforiserende virkning.

FORBUDSPOLITIKKEN

Vore dages forbud mod brugen af cannabisplanten stammer fra en lovgivning, der blev skabt i forlængelse af spiritusforbudet i 1920’ernes USA. Marihuana var noget, mange amerikanere havde nydt under forbudet – især de, der ikke havde råd til at gå på smugkro eller købe sprutten illegalt.

Spiritussen blev frigivet i 1933. For at sikre det – nu arbejdsløse – forbudspolitis videre eksistens, fandt man en ny ting at jagte: Marihuana – også kaldet pot. Samtidigt blev det forbudt at dyrke hamp til industrielt brug – selvom det havde været påbudt at dyrke det til reb og andet stærkt skibstovværk før og under anden verdenskrig...

Danmark skrev i 1961 under på FN’s Enkeltkonvention om Narkotika (i kraft 1964). Forbudet blev herhjemme importeret fra USA uden egentlig debat. Situationen dengang skal dog ses på baggrund af, at der i de år var tale om et glemt rusmiddel i vores del af verden. I årene op til at forbudet blev indført, var cannabis mest kendt fra apotekernes hylder som et cannabinol-udtræk, der var populært som en smertestillende medicin (se afsnittet om cannabis som medicin).

Siden forbudets indførelse er der brugt umådelige mængder af kræfter, tid og penge på bekæmpelsen af både salg og brug af cannabis. Man kan med rette spørge sig selv, HVORFOR? Forbudet bevirkede nemlig, at andre end hippier og livskunstnere begyndte at interessere sig for stoffet. Her var det den rå fortjeneste, det handlede om – ikke ligefrem åndelighed og bevidsthedsudvidelse. Penge er det stærkeste rusmiddel!

Christianias Kulturforening har stået bag hele fire høringer om hash, hamp og kultur med deltagelse af eksperter og vidner fra både ind- og udland. Den første høring fandt sted i oktober 1997 på Christiania. Den anden høring foregik en måned senere i Folketinget. Den tredie høring blev afholdt på Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen. Denne høring var iscenesat som en retssag. Foruden vidner deltog en dommer, en anklager, en forsvarer og en gruppe på tretten som vi har kaldt det åndelige nævningeting, bestående af: Brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen, statsadvokat Erik Merlung, fhv. statsautoriseret revisor, direktør og tidl. bestyrelsesfmd. for Politiken Erik Mollerup, skuespiller John Hahn-Petersen, filosof Peter Kemp, præst Anne Braad, professor Gunnar Thorlund Jepsen, fhv. dommer, præsident for Sø- og Handelsretten Frank Poulsen m.fl. De åndelige nævninge konkluderede blandt andet: “At lovgivningen bør ændres, så den giver plads til legal distribution og brug af cannabis (hash) som en forsøgsordning. (...)” Det var i 1998 (se vedlagte pressemeddelse fra 1998).

Disse respekterede borgere havde sat sig grundigt ind i sagen. Alligevel ignorerede et flertal i regeringen og Folketinget dengang nævningenes kendelse.

Da der ingen fremskridt var sket i rusmiddeldebatten siden høringen i 1998 arrangerede vi den fjerde høring i september 2001 – samme sted som den første – på Christiania.

Vi har således fået endevendt ALLE de argumenter, der måtte findes, både for og imod en legalisering eller afkriminalisering af cannabis. Derfor har vi ikke andet tilbage end at gentage til vore folkevalgte politikere: FRIGIV DEN PLANTE, jo før des bedre!

Høringerne har vist – og det åndelige nævningeting har konkluderet – at KRIMINALISERINGEN AF CANNABIS ER LANGT FARLIGERE END SELVE RUSMIDLET!

CANNABIS SOM MEDICIN

Hash og cannabis stammer fra planten cannabis sativa og indeholder mere end 60 potentielt aktive stoffer kaldet cannabinoider. Blandt disse anses D9-tetrahydrocannabinol (THC) for at være det mest psykoaktive. Dette findes – foruden i det naturlige cannabinoludtræk– også som syntetisk fremstillet og på tabletform i præparatet Marinol. I øjeblikket dyrker multinationale medicinalfirmaer tonsvis af pot, blandt andet i England, i et forsøg på at udvikle medicin, der kan patenteres. Samtidigt arbejder græsrødder og nogle politikere for på globalt plan at få legaliseret “den hele plante”, så at cannabis igen kan blive til en ægte folkemedicin.

Vi ved blandt andet, at mange sclerosepatienter i dag illegalt anvender cannabis med stor tilfredshed og vi ved, at cannabis er virksom i forbindelse med øjensygdommen grøn stær. Desuden er cannabis meget effektiv over for visse typer epilepsi og uden de skadelige bivirkninger som kendes fra traditionel epilepsimedicin. Endelig har mange kræft- og AIDS-patienter anvendt cannabis for at lindre kvalme og stimulere appetit i forbindelse med den kemoterapi, som lægerne foreskriver.

Fælles for de fleste af dem, der har anvendt cannabis som medicin er, at næsten ingen har opnået myndighedernes tilladelse, de har måttet tage sagen i egen hånd. Man må derfor antage, at rigtig mange mennesker aldrig har fået gavn af cannabis, fordi propagandaen som en afsmittende bivirkning fra forbudspolitikken, har afholdt de mere autoritetstro patienter fra at bryde loven.

I februar 2002 blev sclerosepatient Peder Svendsen dømt ved retten i Horsens. Han udtalte i et TV-program, at cannabis var det eneste, som kunne tage hans smerter. Politiet lavede razzia i Peder Svendsens hjem og konfiskerede 32 gram hash. Peder Svendsen idømtes 2 dages fængsel, som han nægtede at afsone. Peder Svendsen er fortaler for scleroseramtes ret til at bruge hash som medicin, idet det kan hjælpe mod smerter og spasmer (se vedlagt Peder Svendsens brev). Men som det er nu, er det altså ulovligt – også i pilleform. Det ønsker mange sclerosepatienter at lave om på.

Områder, hvortil der knytter sig store forhåbninger, er cannabis som lægemiddel mod kvalme, muskelspasmer, appetitløshed, smertestillende, mm. Endvidere har endocannnabinoiderne blandt mange evner tryksænkende evner i øjet, gavnlig virkning på mave- og tarmfunktion, mavesyresekretion m.m.

Professor Lester Grinspoon fra USA udtaler i ”Marihuana -The forbidden medicin” fra 1996: “Cannabis kan bruges medicinsk mod grøn stær, migræne, og er meget brugbar over for kroniske smerter som gigtsmerter, muskelkramper hos mennesker med sclerose og lammelser. Endvidere kan hash være virksom over for depression”.

I 2001 har Canada som det første land i verden legaliseret brugen af medicinsk marihuana. Holland begyndte i 2002 at dyrke statskontrolleret marihuana til medicinsk brug. Bas Kuik fra det hollandske sundhedsministerium udtalte: ”De første licenser er blevet givet til de lokale dyrkere, og det er meningen at den statskontrollerede marihuana skal opkøbes af et statsligt organ. Meningen er at stoffet skal sælges til apotekerne, hvor syge så vil få det på recept”.

FORSØG

I 1974 påviser en Amerikansk undersøgelse, foretaget af Medical College of Virginia, at THC bremser udviklingen af både lungekræft, brystkræft og leukæmi hos rotter.

(www.mapinc.org/drugnews/v01.n572.all.html).

I 1994 tog USA´s regering initiativ til et forsøg, der skulle dokumentere at store doser THC kunne fremkalde kræft. Resultatet viste derimod det modsatte, nemlig at THC’et hæmmede udviklingen af mavekræft hos rotterne i forsøget. Disse lovende resultater bekræftes af nyere undersøgelser, som er offentliggjort i det amerikanske Nature Medicine (marts 2000). Her lykkedes det forskere fra Madrids Complutence University at ødelægge ellers uhelbredelige kræfttumorer ved at injicere THC i rotter. (www.mapinc.org/drugnews/v00/n460/a07.html og www.mapinc.org/drugnews/v00.n289.a09.html).

I 2000 laves en engelsk undersøgelse af Dr. David Baker, Institute of Neurology i London, som viser at cannabis virker lindrende på muskelstivhed, rystelser og spasmer. Han udtaler: ”Vores undersøgelser viser, at der er klare tegn på en markant reduktion af rystelser og spasticitet i flere timer efter indtagelsen af cannabis, og vores forskning af cannabis kan spille en stor rolle i at kontrollere nogle af de neuromuskulære problemer, der ses ved sclerose”.

MERE GAMMEL MEDICIN

I 1800-tallet kunne man købe Cannabin eller Cannabinonum, som var renset harpiks, der var udtrukket med alkohol, vinånd. Midlet blev bl.a. brugt som beroligende medicin.

Omkring år 1900 kunne man i Danmark og rundt omkring i Europa få en cannabisbaseret medicin ved navn Maltos Cannabis fra Tekniska Fabriken Röda Korset, Stockholm, Sverige (se vedlagte reklame for midlet). Det var en patenteret og prisbelønnet Sundhedsdrik og Frokostdrik, som kunne købes på "alle Apotheker og hos de større Kolonialhandlere i Danmark og Norge (...) Maltos-Cannabis, hædret med to Præmier på Udstillingen i Antwerpen 1894, patenteret i Amerika, og i de fleste stater i Europa, er i Følge offentlige Attester af belgiske, franske og svenske Læger, foruden sin egenskab som en udmærket Frokostdrik, i Særdeleshed for Børn, et Helbredelsesmiddel, anvendt med stort Held imod Lungesvindsot, Blegsot, Mavekatarrh, Skrofulose, Nervesvaghed, Kraftløshed og Afmagring”. I Danmark var det Alfred Benzon, der sad på produktet, og i Norge var det Hr. Reidar Due fra Christiania (Oslo).

”Den brystsyge betakker sig, naar jeg beder ham tage ind en Spiseskefuld Levertran 3 Gange daglig. Jeg beder ham da kjøbe en daase Maltos-Cannabis. Deraf skal han koge 1 á 2 Theskefulde med 1/2 Pot sød Mælk og drikke en saadan Portion Morgen og Aften. Han gjør det og gjør det gjærne.” (Fra Artiklen "Helsovännen" i bladet "Sundhedstidende", den 1. marts 1894).

”Jeg undertegnede, Overlæge ved de civile Hospitaler i Antwerpen, erklærer at jeg har anvendt Maltos-Cannabis i Tilfælde af lammende Dyspepsi (daarlig Fordøjelse) og derved opnaaet meget gode Resultater. Den udgør selvfølgelig et udmærket Næringsmiddel imod Blodmangel, som foraarsaget af en svækkende Sygdom.” (P. Pinnoy. 26. Juli 1884).

Cannabisudtræk blev også brugt i ligtornemidler (kilde: Lægeplanter og trolddomsurter. Politikens Forlag. 1969). I udlandet fandtes ligtornemidlet Kornkiller som var et “(...) kollodium, hvori er opløst et extrakt af salicylsyre og en alkoholisk extrakt af indisk hamp, en cannabisextrakt". (Kilde: Karl Meyer. Vareleksikon). I 1964 var der stadig et ligtornemiddel med cannabisudtræk i handlen. Det blev fremstillet på en fabrik i Sønderjylland, men de fik at vide,at de ikke måtte sælge den mere efter 1964 (hvor FN’s Enkeltkonvention om Narkotika jo trådte i kraft efter at Danmark havde tiltrådt den i 1961, red.). (Kilde: Erik Thygesen: “Er marihuana farligt?” 1967).